Spring til indhold
OF_041425_041465_041457.jpg__PID:a1e58fe5-739c-4163-905e-205413c03bae

oliver furniture showroom

Omgivet af den nordiske natur, møblerne er forankret i, ligger Oliver Furniture butik & showroom i Hellebæk Klædefabrik kun en halv time nord for København. Med udsigt til hav, strand, skov og himmel, kan man opleve såvel Seaside som Wood kollektionerne i deres helhed, elegant iscenesat på mere end 500 kvadratmeter i klædefabrikkens rå rammer.

Info

Butik & Showroom

Hellebæk Klædefabrik
Nordre Strandvej 119 G2
3150 Hellebæk

Vores butik & showroom er åbent mandag - fredag efter aftale. Aftal venligst dit besøg på forhånd på telefon +45 4970 7317 eller på mail info@oliverfurniture.dk

Godt design er hos Oliver Furniture synonymt med bæredygtighed og lang levetid, og derfor sætter vi en ære i at rådgive til køb, man kan glædes over i generationer. I butikken & showroomet vil man på egen hånd kunne udforske, hvordan køjesengen nemt transformeres til to enkeltmandssenge, og hvordan juniorsengen hurtigt bliver til en daybed, men også i stor udstrækning kunne få hjælp til at træffe det helt rigtige valg, der understøtter filosofien om at kvalitet og godt design varer evigt. Netop muligheden for at lægge til og trække fra det eksisterende møbel, for herved at forlænge dets levetid, gør Oliver Furniture til et bæredygtigt brand med et konstant fokus på den verden, vi giver videre til vores børn.